top of page

Forberedelse til Parterapi
- For jer der skal starte et parterapiforløb

Her følger vigtig information omkring opstart af parterapiforløb hos mig. Læs det venligst grundigt. Nedenfor kan I læse mere om strukturen på forløbet, og I får nogle spørgsmål, I skal besvare, inden vi mødes første gang.

 

Struktur:

 

Første session:

Vi lægger ud med en fælles parsession. Ved vores første session har jeg fokus på, at vi lærer hinanden at kende, og I kan samtidig vurdere om det, jeg kan tilbyde, stemmer overens med det, I ønsker. I bedes besvare ”spørgsmål forud for parterapi” og sende dem retur, senest 3 dage inden vi mødes første gang
 

Anden session:

I har derefter hver jeres individuelle session (samme uge, eller senest ugen efter den første parsession). Denne session vil vare 50 minutter og skal bookes i jeres eget navn. Her ser jeg jer alene for at afdække jeres individuelle tilknytningshistorier for at være mest effektiv i parterapien.
 

Tredie session:

I bedes booke den anden fælles session senest en uge efter jeres individuelle sessioner. De første sessioner skal helst ligge tæt, så vi sikrer, at vi får et godt afsæt for terapien.
 

Efterfølgende sessioner:

Forløbet fortsættes med fælles sessioner, hvor vi typisk ses hver anden uge. Er konfliktniveauet højt, ses vi hver uge i starten, indtil der er mere ro på mellem jer. Det er en god ide at booke de efterfølgende sessioner i god tid i systemet, da der ofte er rift om tiderne.

 

I kan booke tider her.

 

Bliver I forhindrede i at møde op, skal I aflyse senest 24 timer før sessionen i systemet, og I skal begge møde op til jeres fælles sessioner. Al eventuel kommunikation foregår med jer begge via mail, hvis der er praktiske spørgsmål efter opstart af forløbet. 

 

Jeg filmer indimellem parsessioner til brug i supervision, hvor min supervisor kigger på min rolle og metode for at sikre min faglige udvikling. Alt materiale opbevares GDPR-forsvarligt og slettes efter supervisionen, og I bliver bedt om at underskrive en samtykkeerklæring forud for videooptagelse. 

 

Kæledyr og børn er ikke en god kombination med terapi, så lad dem venligst blive hjemme. 

​
 

Jeg ser frem til at møde jer begge.

 

Mange hilsner fra

 

Malene Hollmann

Cand. Psych. Aut., EFT-parterapeut og sexolog

​

Spørgsmål forud for parterapi:

 

I bedes udfylde følgende praktiske oplysninger om jer begge:

 

Navn og alder:

E-mail:

Telefonnummer:

 

Navn og alder:

E-mail:

Telefonnummer:

 

Nedenstående spørgsmål kan I udfylde sammen eller hver for sig.

​

OBS: Hvis I udfylder hver for sig, skal I læse hinandens besvarelser inden opstart.

 

  • Hvor længe har I været sammen som par?

  • Har I børn? (antal/alder/dine/mine/vores)

  • Beskriv kort hvorfor I har valgt at starte i parterapi.

  • Hvad ønsker I jer mindre af?

  • Hvad savner I og ønsker jer mere af?

  • Hvad håber I at få ud af forløbet?

  • Er én eller jer begge i tvivl om, hvorvidt I ønsker at blive sammen?

  • Beskriv (hver især) jeres egen andel i/jeres eget ansvar for, at I står i denne situation lige nu.

  • Er der noget om jer som par, eller ved jer hver især, som vil være rart for jer, at jeg ved, før vi mødes?

bottom of page